Mine handlinger inspireres og begrænses af mødet med den anden, direkte eller indirekte gennem fælles institutioner. Den anden kan jeg forhandle med direkte gennem en dialog. Institutionen kan jeg ikke forhandle med, men forsøge at påvirke gennem læserbreve eller kronikker, hvor begge typisk afvises, da avisen siger, at den “dagligt modtager mange indlæg”.
Så hvad gør jeg? Skal jeg affinde mig med, at kun politikere kan ændre institutioner, og opgive mine ændringsforslag. Eller skal jeg forsøge selv at blive politiker? Eller skal jeg udgive mine bidrag?
Motivation til at tænke selv fik jeg fra Kants definition af Oplysningstiden: “Sapere aude”, vov at tænke.
Motivation til at tænke sociologiske fik jeg ved at læse Mills bog om den sociologiske fanstasi og Baumans bog om at tænke sociologisk. Begge bygger på de antikke græske sofisters advarsel: “Kend forskel på natur og vedtægt for at undgå skjult formynderi af vedtægt maskeret som natur.”
Begge fremhæver fantasien som sociologiens kenre, altså spørgsmålet:
“Hvad kan være forskelligt, og vil forskellen gøre en forskel.”
Institutioner forekommer tit som værende mere natur end vedtægt. Sociologien forklarer dette ved fænomenet ‘målforskydning’:
Institutioner er skabt for i fællesskab at opnå et mål, vi ikke formår at nå individuelt. Vi ansætter derfor funktionærer til at arbejde hen imod målet. Men disse indser hurtigt, at den sikreste måde at bevare ansættelsen er netop ikke at nå målet, og vil derfor fristes til at arbejde væk fra målet. Institutionen får derved sig selv som mål, og det oprindelige mål som middel.
Over for institutitioner bør man derfor altid stille sofisternes spørgsmål om skjult forskellighed. Jeg har defor tilladt mig at stille følgende spørgsmål:
Kan håndteringen af coronaen være forskellig, af energiforsyningen, af skolen, af havnebyggeri, af kirkegang, af matematik, mm. ?
For at oplyse om skjult forskellighed har jeg så valgt læserbreve og kronikker. Nogle blev trykt, andre ikke. Men de trykte affødte næsten aldrig reaktion eller indbydelse til at holde foredrag for at uddybe forsklligheden.
Derfor har jeg samlet mine indlæg i e-bøger, som kan købes på Saxo.
